Mad ud af huset får en renæssance på vores gamle kro!

Man har altid kunne få mad ud af huset på Lynge Kro – i hvert fald i mands minde. Men i disse karantæne-tider har take away branchen fået et boost!

Her på kroen må vi flere dage om ugen melde udsolgt af mad (noget der ikke er sket før!). Og ud af vores lille “kiosk vindue” på hjørnet af kroen, står Henrik hver dag og deler ud af Hans’ gode mad, som Hans har tryllet frem i køkkenet.

Vores fokus under Corona krisen har været enkel: Lækker mad som gæsterne plejer at få, men til endnu bedre priser end normalt. Vi synes det er vigtigt at passe på hinanden, og ved at sænke priserne i en mindre periode, er vi med til at give jer flere muligheder for, at benytte jer af vores service og nyde den gode mad, som I kender fra kroen!

Jeres støtte har ikke været til at tage fejl af. Vi laver faktisk flere kuverter mad end vi er vant til på de “normale” dage, og det glæder vores gamle kro-hjerter at mærke jeres opbakning!

Hvis du får lyst til take away-mad, så ring til os på tlf. 48 18 77 88!

Denne opbakning håber vi også gælder til næste år, hvor vi i juni har 300 års jubilæum for vores kongelige privilegie! Vi hiver historier og billeder frem fra gemmerne, og mon ikke vi skal holde et åbent hus arrangement på kroen?

Men det bliver til den tid! Nu skal vi alle godt og sikkert igennem denne stund, og derefter kan vi begynde at tænke på fremtiden.

Pas godt på jer selv – og ikke mindst hinanden!

Vi ses på kroen.

Med venlig hilsner
Hans, Henrik og BJørn.