Regeringen har udmeldt at restaurationer, barer, caféer, mv. må åbne for siddende gæster på onsdag d. 21. april. Og ih, hvor vi glæder os! Det har været fire lange måneder uden gæster indendørs, så nu er vi spændte på at åbne dørene igen, og byde jer velkommen på Lynge Kro og Hotel endnu en gang.

De nye regler betyder, at vores gæster skal fremvise corona pas, hvis man ønsker bord indendørs. Disse skal være bevis for vaccine eller bevis for test i de sidste 72 timer. Disse kan fås i appen Min Sundhed eller hjemmesiden www.sundhed.dk. Tjek hjemmefra at appen virker, eller print passet ud, så du kan vise det frem uden ventetid.
Disse fremvises i indgangen på kroen ved pulten. Så når I ankommer (iført mundbind, naturligvis), venter I ved pulten indtil en tjener har modtaget jer og set jeres gyldige corona pas, hvorefter I vil blive bragt til jeres pladser, kan tage mundbindene af, og nyde jeres restaurant besøg.

En del af regeringens udspil omhandler, at gæsten skal forudbestille bord, hvis man ønsker at sidde indendørs. Anbefalingen fra vores side er at bestille bord, hvad enten man ønsker bord på terrassen eller indendørs, da disse pladser er yderst populære med udsigten over vores dejlige have og mini golf bane.

Så kort opsummeret er der fire ting, du skal huske under dit restaurantbesøg:

  1. Bestil bord forud.
  2. Hav mundbind på ved ankomst.
  3. Medbring gyldigt corona pas.
  4. Nyd dit restaurant besøg på Lynge Kro og Hotel!

Vi glæder os til at se jer alle sammen! Bestil bord nu på tlf. 48 18 77 88 eller lige her.

Kærlige hilsner fra
Team Lynge Kro og Hotel